Rådgiver / Sælger
Bliv rådgiver hos Ren Cykel: tal med kunder, skab tillid og luk aftaler i et stærkt team. Grundig oplæring, klare KPI’er og god kundeservice – ansøg nu.
Vi svarer normalt indenfor en dag
Bliv rådgiver hos Ren Cykel – er du vores nye skarpe sælger?
Er du typen, der elsker at tale med mennesker, lukke aftaler og se resultaterne sort på hvidt? Motiveres du af tal, KPI’er og følelsen af at gøre en forskel for kunden? Så er det måske dig, vi leder efter som rådgiver hos Ren Cykel.
Din hverdag hos os
Du bliver en del af et stærkt og ambitiøst rådgiverteam med base på Speditørvej 9 i København. Din vigtigste opgave bliver at kontakte vores kunder telefonisk og rådgive dem om de reparationer, vores mekanikere har identificeret på deres cykler.
Det er her, din evne til at skabe tillid, formidle værdi og lukke aftalen kommer i spil. Du får et konkret oplæg fra mekanikerne – og så er det din opgave at gøre det forståeligt og relevant for kunden.
Vi arbejder struktureret og målrettet med klare processer, så du altid ved, hvad du skal gøre – og hvordan du får succes i rollen.
Du refererer direkte til ejeren og bliver en vigtig del af et lille, effektivt team, hvor der er kort fra idé til handling.
Vi sørger for, at du bliver klædt godt på
Du får en grundig oplæring, så du bliver tryg i både systemer, processer og samtaleteknik – og hurtigt kan komme i gang med at skabe resultater.
Vi leder efter dig, der:
Er sulten på at nå (og overgå) dine KPI’er
Motiveres af salg, tal og resultater
Er en teamplayer, der bidrager til den gode energi
Kan bevare overblikket – også når det går stærkt
Brænder for god kundeservice
Gerne har erfaring fra salg eller lignende (ikke et krav)
Har interesse for cykler (bonus – men ikke nødvendigt)
Kan fremvise ren straffeattest
Hos os får du:
En arbejdsplads med højt til loftet og god stemning
Kollegaer, der hjælper hinanden og spiller hinanden gode
Frihed under ansvar
Glade kunder og en hverdag med fart på
Gode udviklingsmuligheder, hvis du vil mere
Det praktiske:
Lokation: Speditørvej 9, 2450 København
Arbejdstid: Fuldtid
Mandag–torsdag: 07.30–15.00
Fredag: 07.30–14.30
Løn: Attraktiv lønpakke inkl. pension og fritvalgskonto
Betalt frokost
Betalt arbejdstøj
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!
- Department
- Ren Cykel
- Rolle
- Sælger
- Lokationer
- Ren Cykel ApS
Ren Cykel ApS
Om Ren Cykel
Ren Cykel ApS er en professionel cykelservice-virksomhed, der hjælper vores kunder med at holde deres cykler i topform. Vi tilbyder:
Professionel cykelservice og reparation af alle typer cykler – herunder almindelige citybikes, elcykler og ladcykler – udført af uddannede cykelmekanikere.
Hent og Bring-service, hvor cyklen bliver afhentet hjemme hos kunden, serviceret og leveret tilbage – ofte allerede næste hverdag.
Service på værkstedet i København for dem, der selv ønsker at aflevere cyklen.
Mobil cykelservice, hvor mekanikere kan komme ud til arbejdspladser for at servicere cykler on-site.
Fokus på hurtig, effektiv, gennemsigtig og kvalitetsorienteret service, så kunder hurtigst muligt kan komme sikkert ud at cykle igen.